Melissa 646-104 Manuals

1 pdf manual(s) Melissa 646-104 for free download (Document Types: Manual )

Melissa 646-104 Manual  Main Page Preview

Manual  [PDF] (30 pages)

  • Updated: 27.07.2026

Document Preview & Text Transcription

DK Miniblender med minihakker................................................ 2 SE Minimixer med minihackare................................................. 6 NO Miniblender med minihakker................................................ 10 FI Minisekoitin minihakkurin kanssa........................................ 14 UK Miniblender with mini chopper............................................. 18 DE Mini-Mixer & Hacker............................................................ 22 PL Minimikser z minisiekaczem................................................ 26 www.adexi.eu 646-104 INTRODUKTION For at du kan få mest mulig glæde af din nye multimikser, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager multimikseren i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om multimikserens funktioner. Med multimikseren kan du hakke og blende ingredienser, tilberede maden i mikrobølgeovn og opbevare den færdige ret i køleskabet i én og samme emballage. Nemt og hurtigt – som set på tv! SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Almindelig brug af multimikseren • Forkert brug af multimikseren kan medføre personskade og beskadige multimikseren. • Anvend kun multimikseren til det, den er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser). • • Anvend ikke andet tilbehør end det medfølgende, da det kan medføre skade på produktet eller personskade. • Multimikseren må kun sluttes til 230 V, 50 Hz. • Multimikseren eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende. Sørg for, at der ikke trænger væske ind i multimikseren. • Brug ikke multimikseren, hvis dine hænder er våde eller fugtige. • Når multimikseren er i brug, bør den holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når multimikseren anvendes. • Undgå kontakt med de bevægelige dele, og hold hænder og redskaber på afstand af kniven, mens multimikseren kører. Vær forsigtig ved rengøring af kniven, da den er meget skarp. • Montér altid knivenheden på tilberedningsbægeret/blenderbægeret, før du sætter de samlede dele på baseenheden. • Lad ikke multimikseren køre i mere end 1 minut ad gangen, når du blender, hakker eller lignende, da motoren ellers kan blive overophedet. • Knivenheden må ikke anvendes i mikrobølgeovnen, da metaldelene kan beskadige mikrobølgeovnen. Kun tilberedningsbægrene er egnet til brug i mikrobølgeovn. De lufttætte opbevaringslåg må ikke anvendes i mikrobølgeovn. • Multimikseren er ikke egnet til erhvervsbrug eller udendørs brug. Placering af multimikseren • Anbring multimikseren bagest på køkkenbordet. • Anbring multimikseren på et fladt, plant og tørt underlag. • Anbring ikke multimikseren i nærheden af varme områder som f.eks. gasblus og elektriske kogeplader. • Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande og åben ild. Ledning, stik og stikkontakt • Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke multimikseren, hvis dette er tilfældet, eller hvis den har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde. • Hvis multimikseren, ledningen eller stikket er beskadiget, skal multimikseren efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere multimikseren selv. • Tag stikket ud af stikkontakten inden rengøring, inden udskiftning af tilbehør, og når multimikseren ikke er i brug. • Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket. • Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over multimikserens ledning eller en eventuel forlængerledning. OVERSIGT 1. Låg til blenderbæger 2. Prop til blenderlåg 3. Baseenhed 4. Tilberedningsbæger (2 stk.) 5. Opbevaringslåg (2 stk.) 6. Blenderbæger 7. Knivenhed 2 DK FØR FØRSTE ANVENDELSE Stil baseenheden på et plant underlag, f.eks. et køkkenbord, og kontrollér, at den står godt fast. Vask og aftør alle dele, der kommer i kontakt med fødevarer, inden du anvender multimikseren første gang (eller efter længere tids opbevaring uden brug). BRUG AF MULTIMIKSEREN Multimikserens dele Baseenheden (3) indeholder en motor. Du kan montere forskelligt tilbehør på baseenhedens drivaksel, alt efter hvilken type fødevare du vil tilberede. Knivenheden (7) bruges til at hakke, rive, blende, røre, kværne og piske fødevarer i enten blenderbægeret (6) eller tilberedningsbægrene (4). Tilberedningsbægrene kan desuden bruges til tilberedning eller opvarmning af fødevarer i mikrobølgeovn eller opbevaring af rester i køleskab. Til dette formål medfølger to opbevaringslåg (5), som dog ikke må bruges til tilberedning i mikrobølgeovn. Brug af tilberedningsbægrene • Fyld fødevarer i et af tilberedningsbægrene. • Skru knivenheden på bægeret. • Anbring bægeret på drivakslen på baseenheden, så tapperne på bægret sidder ud for fordybningerne på baseenheden. • Hold om baseenheden med den ene hånd, og tryk ned på bægeret med den anden hånd. Motoren kører, så længe du trykker ned på bægeret. Du kan også få motoren til at køre konstant ved at trykke bægeret ned og dreje det let med uret, indtil tapperne låses på plads under den sorte kant på baseenheden. Motoren slukkes igen ved at dreje bægeret let mod uret, indtil tappene går fri. Se også afsnittet "Tilberedningsteknikker" nedenfor. Brug af blenderbægeret • Skru knivenheden på blenderbægeret. • Fyld de ønskede fødevarer i blenderbægeret. • Sæt låget (1) på blenderbægeret, og drej det med uret, indtil det går i hak. • Sæt proppen (2) i hullet i blenderbægerets låg, så tapperne på proppen passer ned i hullerne i låget. Drej proppen let med uret, indtil den går i hak. • Sæt blenderbægeret på drivakslen på motorenheden, så tappene på bægeret sidder ud for fordybningerne på baseenheden. • Start multimikseren som beskrevet ovenfor. Hvis der skal tilsættes flere fødevarer undervejs, kan du fjerne proppen fra låget ved at dreje den mod uret og løfte den op. Stands multimikseren, inden proppen afmonteres, for at undgå sprøjt og stænk. Hvis du skal skrabe eller tømme blenderbægeret, skal kniven først være standset helt, inden låget afmonteres! Brug aldrig fingrene til at skrabe med. Vigtigt! Lad aldrig multimikseren køre i mere end 1 minut ad gangen, da motoren kan blive overophedet. Hvis tilberedningen kræver længere tid, skal du holde en kort pause, før du starter multimikseren igen. Du bør i øvrigt standse multimikseren med jævne mellemrum og kontrollere, om fødevarerne er tilberedt tilstrækkeligt. Hvis motoren bliver overophedet og ikke længere kan køre, skal du tage stikket ud af stikkontakten og lade multimikseren køle af i nogle timer, før du bruger den igen. Vigtigt! Hvis kniven sætter sig fast, mens motoren kører konstant, skal du straks tage stikket ud af stikkontakten, da motoren ellers kan tage skade. Tag bægeret med den monterede knivenhed af baseenheden, og ryst ingredienserne i bægeret godt. Hvis kniven stadig sidder fast, skal du skrue knivenheden af bægeret og forsigtigt dreje kniven rundt med fingrene. Pas på, kniven er meget skarp! Når du har sikret dig, at kniven kan dreje, kan du montere knivenheden på bægeret, sætte bægeret på baseenheden og prøve igen. Vigtigt! Hvis multimikseren skal bruges til tilberedning af forskellige typer fødevarer (f.eks. råt kød efterfulgt af grøntsager eller æg efterfulgt af frugt), skal du vaske de dele, der kommer i kontakt med fødevarerne, mellem hver type fødevare. Tilberedningsteknikker Pulsteknikken – Hvis du ønsker, at fødevarerne skal hakkes eller blendes groft, skal du i stedet for at holde bægeret nede give det en række meget kortvarige tryk med små pauser imellem. Pas på, at du ikke kommer til at låse bægeret fast, så motoren kører konstant. Rysteteknikken – Hvis kniven har svært ved at få fordelt fødevarerne ordentligt i bægeret, kan du låse bægeret fast, så motoren kører konstant, løfte hele multimikseren op fra bordet og ryste den frem og tilbage et par gange, så fødevarerne skifter position i bægeret. Stil derefter multimikseren tilbage på bordet, og lad den køre lidt længere. Vær forsigtig, når du bruger rysteteknikken! Hold godt fast om både bæger og baseenhed, så de ikke går fra hinanden, mens du ryster. 3